Jan havde købt en gammel købmandsgård. Husets døre og vinduer var malet i en grøn nuance, som ikke var den rigtige dybgrønne sort/grønne farve i forhold til den oprindelige ejendom. Jan ville gerne have, at huset skulle fremgå så originalt som muligt, derfor valgte han at male dem over, så de fik den helt rigtige farve.
Det har været en rigtig stor opgave at få huset til at fremstå så oprindeligt som muligt. På hovedhuset er facaden renset op, sten er blevet udskiftet og der er lavet nye fuger.
I baghuset er der sat et nyt vindue med energisprosser i værkstedet. Taget er renset og malet, facaderne er blevet pudset op og der er kommet ny gårdbelægning af sandstensfliser.
I sidebygningen er der lavet bryggers, væggen er muret op og der er sat et ny nyt vindue i.
Den gamle hoveddør skulle også udskiftes, og Jan ville gerne have en nøjagtig kopi af den gamle. Han undersøgte, hvem der kunne lave den nye dør og fandt frem til, at JVK ville være de rigtige til at løse opgaven. Hoveddøren var afbildet i Stege bys bevaringsplan, det var derfor vigtigt, at døren ikke blev erstattet med en moderne dør.
Han blev rigtig glad for resultatet og siger “Den er virkelig ramt godt”