Lav vinduespynt med de mindste

Vil du pifte dit hjem en anelse op? Så er vinduespynt en rigtig kreativ og billig måde, at give sine vinduer og hjem lidt liv på.

Vinduespynt

Hvis du har børn eller børnebørn, har du formentlig allerede et hav af tegninger hængende på dit køleskab og pynt stående på hylderne. Langt de fleste børn elsker nemlig at være kreative. Skab hygge med børnene ved, at lave smukt vinduespynt til dit hjem.

Kastanjer som vinduespynt

I efterårsmånederne hvor vejret i højere grad indbyder til indendørshygge, er det oplagt at bruge kastanjer som vinduespynt. Selv små børn kan finde ud af at lave ”edderkoppespind”, hvor garn vikles rundt om tandstikker, der er stukket i en kastanje og derefter hænges op i vinduet. (Hvis du som forælder har hang til farvekoordinering, kan du være med til at afværge det helt store farvespektrum ved, at give barnet garn i fint afstemte farver).

Kastanjer er rigtigt fine som vinduespynt, og passer til alle vinduer.

Du kan også tage vindueskarmen i brug, når der skal laves vinduespynt. De lidt ældre og mere fingernemme børn vil elske at lave kastanjedyr, hvor tandstikker bruges som dyrenes ben, ører osv. Der kan eventuelt males øjne på dyrene med hvid maling og et grønt stykke stof i vindueskarmen, kan gøre det ud for en fin græsmark, som dyrene kan græsse på.

Hvis I skal holde halloweenfest og har brug for halloween pynt, kan kastanjer i øvrigt også bruges til at lave flagermus, som kan hænges op i husets vinduer. Sæt nogen tandstikker i begge sider af en kastanje, og beklæd den herefter med sort karton, der er klippet ud som vinger. Så kan uhyggen sprede sig.

Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser, når børnene skal hjælpe med at pynte vinduerne. Hvis du har nogle idéer så kom endelig med dem, så vi kan inspirere hinanden.