Store vinduespartier i nybygget hus

I dette nybyggede parcelhus, ønskede kunden store vinduespartier, som kunne lukke masser af dagslys ind på fællesarealerne. De store vinduespartier blev opdelt for at skabe nogle flotte linjer i forlængelse af husets øvrige facade.

Udover at skabe masser af lys, åbner vinduespartierne op for den smukke udsigt over skov og marker. De store glaspartier vender væk fra villavejen, så man kan sidde ugeneret, men også uden at kunne kigge ind i nabohusene.

Nye vinduespartier i en gammel ejendom

Når der som med denne 100 år gamle landejendom, er tale om en renovering, er det vigtigt at få de store nye vinduespartier til at passe fint ind i den eksisterende byggestil.

Denne kunde havde et stort ønske om at udnytte lyset fra gavlen i øst. Samtidig ville han også gerne holde en forholdsvis  “ren stil”,  fordi han var bange for, at de store partier ville virke som et fængsel, hvis de blev brudt af mange små sprosser.

Løsningen blev en helt enkel opdeling i 4 store felter helt til spids, samt 6 store ovenlysvinduer. Dette giver et flot spillerum til de sortmalede fritliggende bjælker.

Vi finder ofte inspiration ved at se på, hvad andre har gjort. I vores inspirationsgalleri kan du se mere end 150 forskellige kundeløsninger.