Foråret står lige for døren og det betyder at forårssolen viser vinterens spor. Læs med her og få gode råd til hvordan du selv kan rense dine vinduer, også i tilfælde af at vinduet har mærker fra sugekopper efter du har fået sat nye vinduer i, eller skal have fjernet rester fra klistermærker.

Der findes utallige af produkter og metoder til at rense vinduer. Her giver vi dig eksempler på, hvad du har brug for, og hvordan du kan rense dine vinduer.

Det rigtige udstyr

Til både almindelige rensning og afrensning af ny monteret vinduer, har du brug for få basale redskaber er det vigtigt at bruge det rigtige udstyr. Som minimum skal du bruge en god vinduesskraber, vinduesvasker (eller en svamp, den bløde side) og viskestykker.

Alle disse redeskaber kan du købe i dit lokale supermarked.

Hjælpemidler til at rense vinduer

For at rense vinduer, skal du bruge koldt vand, opvaskemiddel, en smule salmiakspiritus og hudholdningseddike. Dette er effektivt til at opløse fedt og snavs på vinduer.

Bland de nedestående ting i en spand

  • 5 liter koldt vand
  • 1 spsk. opvaskemiddel
  • 1 halv hætte salmiakspiritus
  • 1 deciliter husholdningseddike

Sådan renser du vinduer korrekt

Start med at bruge vinduesvaskerne (eller svampen) til at gøre vinduet vådt med, hvorefter du begynder at skrabe vinduet med vinduesskraberen.

Start med at skrabe fra venstre hjørne ud til højre hjørne hvorefter du skraber ned langt kanten til enden af højre hjørne. Når du skraber, er det vigtigt at du overlappet lidt af det, du allerede har skrabet. For et perfekt resultat, vaskes rammen og karmen på vinduet, og afslut med at bruge viskestykket til at tørre kanten langs vindueskarmen. Dette giver et flot og rent resultat af hele vinduet.

NB: arbejd forsigtig med salmiakspiritus og opbevar det langt væk fra børn.

Fjern klistermærker fra vinduet

Typisk når du får sat nye vinduer i, sidder der klistermærker fra fabrikanten eller mærker fra sugekoppen.
Når du fjerner klistermærket, vil der sidde rester eller mærker fra klistret. For at fjerne dette kan du bruge en vinduesskraber. Herefter kan du rense området med lidt rensebenzin på et viskestykke. Herefter kan du rense vinduerne som beskrevet ovenfor.

NB: arbejd forsigtig med rensebenzin og opbevar det langt væk fra børn.

Sådan fjerner du mærker fra sugekopper

Har du været uheldig og har fået mærker fra sugekopper, kan du tage den med ro. Mærker fra sugekopper er meget normalt, når du får sat nye vinduer i og som regel forsvinder med tiden. Afhængig af vejret kan det tage op til 2-3 måneder.

For at fjerne mærker fra sugekopper på vinduet, kan du anvende glaskeramisk rens. Glaskeramisk rens bruges oftest til at fjerne spild og snavs på komfurplader. Dette påfører du på området, hvor der er rester af sugekopmærker, og gnider med en ren klud til det forsvinder. Dog skal det siges, at det virkelig kræver knofedt.

I tilfælde af at det haster med at få renset vinduerne fra sugekopper eller klistermærker, kan du få dine vinduer renset af en vinduespudser.