Gitte og hendes kæreste har købt hus og har været i gang med at renovere det. Siderne på huset er blevet muret op og de fleste af vinduerne og dørene i huset trængte til at blive udskiftet. Der skulle nye vinduer og døre i hele stueetagen. Der er 5 vinduer i kælderen, som ikke bliver skiftet lige nu, men når det bliver kælderetagens tur til at blive renoveret, skal der også nye vinduer i der. 

Gittes kæreste ville gerne have træ-alu vinduer i stedet for de gamle trævinduer. I samarbejde med JVK blev de enige om, at det også var den bedste løsning for dem.

De gamle vinduer var grønne og  de var enige om, at de gerne ville have, at de nye vinduer skulle have en anden farve. De syntes begge, at de grønne vinduer virkede lidt mørke i det. Alt indvendigt i huset var nemlig også grønt da de købte det, så det har været et gennemgående tema, men det grønne skulle bare væk. Gitte ville gerne have, at de nye elementer skulle være hvide, mens kæresten ville gerne have grå.

I samråd med JVK blev det til grå – ”så jeg blev nedstemt” siger Gitte og griner.

I stuen kunne de gamle vinduer slet ikke åbnes, og det ville de gerne have, at de nye kunne. Gitte fik inspiration fra hendes mors vinduer og så, at man godt må bryde vinduerne og sætte sprosser i, så det ikke bare var store flader.

De havde problemer med, at der var alt for varmt i stuen. Derfor valgte de at få solafskærmende glas på de vinduer, som vender mod syd. De synes det er blevet rigtig godt, og stuen er nu altid dejlig at være i. Det hele er blevet dejlig lyst.

“Jeg er rigtig glad for resultatet – huset er blevet nutidigt. ”Jeg føler det er nyt hus man kommer hjem til, bare fordi vinduerne er blevet skiftet”. ”Det ser meget mere moderne ud nu”, afslutter Gitte.

Galleri