Det hele startede med at en terrassedør med sideparti mod syd var begyndt at rådne. Derfor tog Pia kontakt til Jydsk Vindueskompagni for at bestille en ny. Dette skulle vise sig, ikke at være sidste gang at Pia valgte Jydsk Vindueskompagni.

Pia blev nemlig så glad for sin nye terrassedør, at der ikke gik lang tid, før hun havde bestilt nye elementer til hele huset. Pia fortæller, at hun i bestillingsfasen fik rigtig god vejledning, i forhold til valget af nye vinduer og døre til huset.

Ligesom den tidligere bestilte terrassedør, skulle de nye elementer være i plast, så fremtidig vedligehold kunne minimeres. Alle elementer blev valgt i hvid udvendig og indvendig, som passer rigtig fint til huset stil.

”Jeg valgte hvide vinduer og døre, fordi de ikke skal skille sig for meget ud, i forhold til de andre huse i området” fortæller Pia om sin beslutning.

Pia er specielt glad for sin nye facadedør, som hun fortæller at der er sket den største forandring med. Der blev valgt en løsning med matteret glas med to vandrette delinger. Ved at vælge denne løsning, får man lysindfald i entréen og skærmer samtidig for nysgerrige blikke som ikke kan kigge ind. De vandrette delinger passer med de øvrige store vinduespartier og terrassedøre i stuen, som har samme inddeling. Det giver en fin synergi i huset som fremstå flot med de nye vinduer og døre.

Galleri