Line har valgt at skifte den gamle facadedør ud med en ny halvdør i træ.
For som hun siger ”Den gamle dør var pivhamrende utæt” og jeg bor lige ved kysten med østenvind det er rigtig koldt om vinteren og jeg trængte til en dør der var tæt – og det er den”.
Da der samtidig var meget mørkt i rummet, som døren ligger op til, ville Line gerne have mere lys ind. Derfor valgte hun en ny dør, hvor der øverst er 4 ruder med klart glas. Den gamle dør var hvid indvendig og sort udvendig. Det skulle den nye dør også være, da det passede bedst til huset. Line valgte at købe en halvdør, fordi det giver mulighed for, at den nederste del er lukket, mens man samtidig kan få frisk luft ind, ved at åbne den øverste del.
“Jeg kan mærke, at det er en stor tilfredshed at kunne låse og lukke sin dør, den er tæt og man kan lukke en halvdør op”, fortæller hun.
Døren ligger tæt på køkkenet, så det er nemt at åbne den halvt op og få luftet ud efter madlavning. Line synes det er dejligt at få frisk luft ind fra havet. Det er bedre end at bruge emhætten. En anden stor fordel er, at hverken hunden eller barnebarnet kan løbe ud.
“Jeg holder meget af at have lys i hjemmet, at kunne kigge ud er rigtig rart. Rummet, vi bruger er godt og jeg kan kigge ud og se, hvad der sker, det er dejligt”.
“Halvdøre er filosofiske, gode til at hænge ud over og kigge op på månen”, afslutter Line.