Karen og hendes mands hus er bygget i 1959. De syntes, at de gamle trædøre efterhånden var ved at være slidte og kedelige at se på. Ved at skifte dørene, regnede de også med, at det kunne hjælpe lidt på energiforbruget, så varmen kunne holdes inde.
De fandt ud af, at Jydsk Vindueskompagni havde en udstilling i Roskilde og tog ud for at se, hvad de havde. På udstillingen så de en dør, hvor ruden var med sandblæst glas. Ruden var mere mat end den, der var i deres gamle døre. Det ville de gerne have i deres nye mahognidøre. Resultatet er blevet rigtig godt og de er glade for, at man ikke længere kan se gennem ruden.
Karen fortæller “Det er også blevet meget lunere, helt klart, hvilket jo var en del af formålet”. Hun afslutter med at sige “Vi ville også gerne have det til at se mere frisk og moderne ud – og det gør det nu”.