I Knud Eriks kolonihavehus var der nogle trævinduer, som trængte til at blive skiftet ud. Vinduerne var ved at være slidte. Knud Erik var efterhånden blevet en ældre herre og han søgte derfor efter nogle vinduer som var lettere at vedligeholde. Han gik derfor på nettet for at finde en leverandør af de nye vinduer. På nettet faldt han over Jydsk Vindueskompagni, dette synes han så rigtig godt ud og tog derfor kontakt.
Efter nogle gode snakke frem og tilbage med en af Jydsk Vindueskompagnis rådgivere, kom de sammen frem til en rigtig god løsning, som dækkede de ønsker Knud Erik havde til sine nye vinduer. Han ville gerne have hvide vinduer, fordi han syntes hvide vinduer var det pæneste og det, som klædte kolonihavehuset bedst. Samtidig skulle der helst ikke være for meget vedlighold i form af malearbejde. Valget faldt derfor på nye hvide plastvinduer. Plastvinduerne lignede trævinduer, men havde den store fordel, at han slap for at male dem i fremtiden.
Og som Knud Erik afslutningsvis sagde ”Fruen i huset er i hvert fald tilfreds nu og så er alt jo godt”. Så alt i alt var han rigtig tilfreds med sit køb af nye vinduer.
Før billede
Før og efter billede
Efter billede
