Vi kender alle de terningformede huse med de store vinduer, der kaldes for funkis vinduer. Men hvad er historien bag og hvorfor hedder det funkis vinduer?

Funkishusene som vi alle kender

Funkis stammer fra ordet funktionalisme, som er en kendt stilart inden for arkitektur. Den er præget af asymmetri samt rene og enkle linjer. Byggestilen med funkishusene kom til Danmark i starten af 1920’erne, hvor man udnyttede den nye teknologi med jernbeton og store glasflader til at bygge boligerne, tilpasset det moderne menneskes behov. Husformen er geometrisk, terningformet, og vinduerne samt dørene er placeret asymmetrisk. Den mest berømte arkitekt inden for funktionalismen i Danmark er Arne Jacobsen, der som kendt var manden bag Bellavista bygningerne i Klampenborg, der har funkis byggesstilen.

Funkis vinduer - Munkegårdskolen

Store funkis vinduer på Munkegårdskolen af arkitekten Arne Jacobsen. Photo credit: seier+seier via VisualHunt / CC BY

Sådan genkender du funkishusene

Funkishusene havde flere kendetegn der bidrog til udviklingen af den danske boligstandard, heriblandt prioriteringen af lysindfald og altaner til opholdsrummet i form af funkis vinduer. Funkishusene er terningformet med svag hældning eller med fladt tag. Dens mure er i tegl, ofte med pudsede hvide facader eller blank mur i indfarvet mørtel. Funkis vinduer er typisk store hjørnevinduer og lodrette vinduer der har spinkle sprosser i aluminium eller træ. Funkishusene har ikke nogen form for udsmykning som f.eks. friser, gesimser og ornamentik.

Disse store funkis vinduer gav ikke bare mulighed for, at lade sollyset trænge ind i huset, de gav også mulighed for, at nyde udsigten til haven, uden at der var en væg mellem to vinduer. Funkis arkitekterne havde øje for havens indretning, så græsplæner, buske og træer blev set som elementer, der skulle placeres i forhold til hinanden i en kunstnerisk komposition. Arkitekterne fokuserede på at skabe et samspil mellem hus og have, så man fik en oplevelse, når man bevægede sig rundt, både i haven og når man nød udsigten inden fra huset. For at skabe dette samspil blev der i nogle tilfælde tilbygget en terrasse, hvor der var rig mulighed for at nyde solen og udsigten. Netop en terrassedør gav mulighed for, at have de store vinduespartier, da det ellers kan være svært at give dem ”åbningsfunktion”, hvilket terrassedøren sikrer.

3815635634_d940968be2_z__1458634340_176_62_204_102

Her ses et funkishus med store vinduespartier. Photo credit: seier+seier via Visual Hunt / CC BY

Funkishusenes materialer og byggeteknik

Funkishusene er opført efter de danske håndværkstraditioner, hvor største delen af husene er murede og enten pudset eller malet. For at gøre plads til de store vinduespartier og hjørnevinduer er der indbyggede jerndragere. Funkis vinduer er ofte sortmalede med spinkle rammer – for at de skal fremstå større.

Hvilken type funkis vinduer vælges i dag?

Når man i dag skal bygge funkishuse, er det ofte på grund af den enkle, minimalistiske stil og deres flade tag eller med en lille hældning-, og forskellige loftshøjder. Huset er stadig terningformet, ligesom der stadig foretrækkes de store vinduespartier. Den nye generation af huskøbere vælger funkishuse med ønske om at skille sig ud. Funkis vinduer vælges oftest som træ/alu vinduer, hvor man får det flotte træ indvendig og den vedligeholdelsesfri aluminium udvendig.