Hvad er teaktræsvinduer?
Teaktræ vokser i regnskovene omkring ækvator, og denne type træ bruges til de flotte brune teaktræsvinduer, som bærer en helt speciel glød. Teaktræ kommer fra navnet Tectona Grandis, som er et stort løvfældende træ, som stammer fra både Indien, Burma, Laos, Thailand og Malaysia.
Træets stamme er ret og cylindrisk i længden. Dens blade er 1-1,5 meter store, hvor oversiden er fløjshåret og grøn, hvorimod undersiden er sølvgrå. Træet blomstrer med hvide blomster, dog sker dette først efter det 20 leveår.
Teaktræ er en hård træsort, som har en gyldenbrun glød, og i nogle tilfælde rødbrune nuancer. Teaktræ indeholder store mængder af naturlig olie, som medvirker til længere levetid ligesom, at det er modstandsdygtig over for kulde, frost, fugt og tørke.
Hvad er teaktræsvinduer
Teaktræ bruges til vinduer, døre og møbler. Siden 1950’erne er teaktræ blevet anvendt til vinduer. Teaktræsvinduer er utroligt smukke og eksklusive, hvorfor prisen på teaktræsvinduer er høj. Den høje pris på teaktræsvinduer skyldes også, at teaktræer i regnskove forsvinder stille og rolig.
Teaktrævinduer fås i alle typer af vinduer, alt fra moderne topstyrede vinduer til de klassiske bondehus- og dannebrogsvinduer. Vinduerne er derfor ikke forbeholdt en bestemt type bolig. De smukke vinduer ses derfor både i de ældre klassiske bondehuse og nye moderne arkitekttegnede villaer, hvor man netop ønsker den ekstra eksklusivitet.
Fælles for de boliger som man vælger teaktræsvinduer til er, at man ønsker en løsning der skiller sig ud, da det er forholdsvis sjældent, at man ser disse vinduer. Dernæst er man ofte meget kvalitetsbevidst og ønsker et naturmateriale som udstråler dette.
Til de nye moderne og minimalistiske huse kan teaktræsvinduerne yderligere være med til, at give en flot kontrast til de hvide vægge og lyse indretning.
Teaktrævinduerne laves i dag både med 2- og 3- lags energiruder, som begge er løsninger der giver dig et moderne isolerende vindue. Teaktrævinduer konstrueres på samme måde som på et almindelig vindue, dog bliver de ikke malet med en dækkende farve.
Nem vedligeholdelse
Teaktræsvinduer er nemme at vedligeholde, idet at denne type af træ indeholder store mængder af olie, der gøre dem holdbar i lang tid. Derfor skal de oliebehandles hvert andet-tredje år.
Hvis teaktræsvinduerne er ekstra udsat for dårligt vejr anbefales det, at de får en overfladebehandling oftere. Det kan f.eks. være sydsiden af huset, hvor teaktræet hurtigere vil udtørre på grund af solens stråler.
Bliver teaktræsvinduer ikke vedligeholdt bliver træet gråt, sort og kedeligt at se på ligesom at holdbarheden forringes.