Da Kristian og Tinie købte nyt hus, valgte de at få skiftet de blot to år gamle vinduer ud, da den forhenværende ejer havde sat dem helt forkert i. Ydermere kendte parret heller ikke til vinduernes oprindelse. Kristian var opsat på at følge dansk standard og henvendte sig derfor til Jydsk Vindueskompagni.

Kristian havde dog været glad for, at de gamle vinduer var i plast og havde kip-funktion, derfor bestilte han også de fire nye vinduer i plast, fordi det var vigtigt for Kristian med minimal vedligeholdelse.

Samtidig skulle deet igen være dreje-kip vinduer – for som Kristian bemærker ”med kip kan man i princippet køre sin vej uden at tænke på, hvorvidt man har glemt at lukke vinduerne. Man kan jo ikke bryde ind så let med kip”.

Dog valgte parret at de nye vinduer skulle være hvide, for hvis Kristian skulle være helt ærlig så passede den meget mørkeblå farve ikke til det præg de ønskede at give deres nye hus – og som han selv konkluderer ”det giver en pæn stil til vinduerne med hvid farve, enkelt men pænt og nydeligt”.

Kristian og Tinie bor klods op af en af de mest trafikerede veje på Langeland og støjen fra bilerne fylder en del i deres hverdag. Derfor faldt det parret helt naturligt at de to vinduer, der peger ud mod vejen skulle have 3-lags energiruder. Det kan mærkes i forhold til, at ruderne ikke afgiver nær så meget kulde som før, men der er også blevet en helt anden ro erklærer Kristian. Skiftet til lydisolerende vinduer kan mærkes tydeligt for parret og de vil derfor også have lydisolerende ruder til deres terrasse, når den engang skal bygges.

Ved det ene af vinduerne havde Tinie og Kristian ønsket sig en stor rude, men her blev de rådet til at få sprosser i, da det ikke var muligt at få en så stor rude. Og dette råd er Kristian blevet rigtig glad for ”Jeg kan godt se nu, at det ikke ville være særlig pænt med en så stor glasrude”.

Kristian er glad for den større renovering huset har været igennem og slutter vores samtale af med at konkludere: ”Billederne siger ikke halvt så meget som i virkeligheden – det er blevet et helt andet hus at kigge på”.

Galleri