Frits bor med sin kone i et fint gult hus på Bornholm. I husets udhus har Frits sit værksted og hans kone har sit atelier.

Både Frits og hans kone har et ønske om at kunne opholde sig i udhuset så langt hen på vinteren som muligt. Derfor valgte de at skifte Frits’ hjemmelavede dør ud med en ny dør. Døren skulle stadig være i træ og i den samme svenskrøde farve, som den gamle dør havde. Den nye facadedør har de fået specialdesignet hos Jydsk Vindueskompagni. Det gav mulighed for, at de kunne få deres ønske opfyldt om at beholde en dør, der kan åbnes på midten.

For som Frits siger ”Så ser det så hyggeligt ud” og pointerer videre ”når det er godt vejr, så kan man blot åbne den ene af lågerne og holde øje med hunden og hvad der ellers foregår udenfor”.

For både Frits og hans kone var det også vigtigt, at deres huse havde en form for helhed. De valgte derfor at placere et lille vindue i toppen af deres dør, da deres nuværende hoveddør har samme design. Samtidig tillader vinduet også solstrålerne at træde ind og lyse rummet en smule op.

Frits slutter af med at erkende, at selvom hans gamle hjemmebyggede dør var charmerende, så er det nu altså rart, at det ikke trækker ind mere.

Han griner lidt og siger “at nu, hvor det er blevet så koldt, kommer den nye dør rigtig på prøve”.  Men Frits siger også –  med alvor i stemmen –  ”jeg er helt sikker på det giver en forskel, ingen tvivl om det”.

Han fortæller, at hans kone allerede har siddet i udhuset og malet på de kolde dage. Med brændeovnen tændt er der dejlig varmt. Det oplevede de aldrig, da de havde den gamle dør.

Galleri