Mange danske boliger er udstyret med utætte vinduer, som slipper næsten 1/3 del af varmen ud hver dag. Ved at skifte dine utætte vinduer ud, kan du spare rigtig mange penge på din varmeregning.

Samtidig vil du også få et bedre indeklima og forhindre mug i dit hjem.

Hvordan ved jeg, om mine vinduer er utætte?

Du kan tjekke om dine vinduer er tætte på ganske få minutter. Vi har lavet en video, hvor du hurtigt tjekker, om dine vinduers tætningslister og glasbånd er tætte.

Tjek for dug og kondens

Noget som også kan være et tegn på, at dine vinduer ikke er tætte er dug og kondensvand på dine ruder. Er duggen på indersiden af din rude, så er det vigtigt, at du får det tørret af og gjort rent. Det kan nemlig udvikle skimmelsvamp, som kan sprede sig, når det først er kommet.

Søg efter svamp

Du kan se om dine vinduer er utætte ved, at kigge efter svamp i dit hjem. Svamp vil typisk sætte sig langs vindues kant, og kan ses ved misfarvninger på væg og ved flosset maling.

Billede 1 - utætte vinduer

Hvad skal jeg være ekstra opmærksom på?

Du skal være ekstra opmærksom på koldere rum, som dit toilet og den side, hvor dit hjem står i skygge. Her er der stor risiko for svamp, hvis dine vinduer er utætte.

Hvad skal jeg gøre, hvis mine vinduer er utætte?

Opdager du, at dine vinduer er utætte, så er det måske på tide, at få dem udskiftet. Det er vigtigt for dit indeklima og sundhed, at der ikke udvikler sig skimmelsvamp i dit hjem.

Vil du have udskiftet dine vinduer, så er det en god idé, at få rådgivning omkring dette. Kontakt os hos JVK, og så hjælper vi dig videre i processen, hvis dette ønskes.