Overskriften lyder måske umiddelbart lidt fjollet, for hvis det først er et vindue når det sidder i huset, hvad er det så vi sælger hos JVK? Vi sælger naturligvis vinduer. Men selvom vores slogan ikke skal tages bogstaveligt, er det alligevel vigtigt for måden vi arbejder på.
Et kig på Gyldendal’s – Den Store Danske afslører at ordet vindue kommer fra det oldnordiske vindauga. Ordet er en sammentrækning af vind, som betyder tag eller tagrum, og auga, som betyder øje. I sin oprindelige betydning var et vindue altså blot et hul i taget. Selv i dag kender vi det også fra vintertiden, når der bygges snehuler med ungerne. Her er et hul i væggen nok til at kunne sige, at snehulen har et vindue.
Det er let at forestille sig, at vinduer i oldtiden blev produceret på stedet, og at vinduer derfor var en arbejdsproces snarere end det var et produkt. I takt med industrialiseringen har det givet stadig mere mening, at producere flere og flere komponenter på fabrik. Hvor det at bestille et vindue førhen, var ensbetydende med at bestille både produktion og montage, har vi i nyere tid reduceret arbejdsprocessen til primært at omfatte montagen, og giver nu det fabriksproducerede produkt betegnelsen vindue.
Opdelingen i produkt og montage har på mange måder medført forbedringer af det udvalg og de priser, der findes på markedet i dag. Det risikerer dog at stjæle fokus fra arbejdsprocessen. Vores slogan skal derfor ses som en påmindelse om, at produktet kun er en del af det, at købe et vindue. Det hus hvor produktet skal monteres, og selve montagearbejdet, er begge vigtige aspekter i en vellykket renovering.
Hos JVK vil vi gerne deltage i hele processen, fra du overvejer at skifte vinduer, til det færdige resultat. For at tage højde for, at et vindue først er et vindue, når det sidder i huset, har vi udviklet en ny måde at få tilbud på vinduer. Det foregår på den måde, at du tager et billede af dine eksisterende vinduer, samtidig med at der sidder et lille plastikkort på vinduet. På den måde kan vi tage de nødvendige mål. Billederne giver os også en idé om hvilke produkter der passer bedst til dit hus. Benytter du dig samtidig af vores anbefalede montør, sørger vi for at der bliver taget kontrolmål inden produktion.
Det er derfor vi siger, at det først er et vindue, når det sidder i huset.